Aconcagua - 6962m

20 dages bestigning og trekkingtur fyldt med store udfordringer og fantastiske naturoplevelser.

Aconcagua med sine 6962 meter er Sydamerikas højeste bjerg samt det næsthøjeste “Seven Summit”

Hårdt arbejde, smukke solnedgange, sne, sol, kulde, samt den helt rigtige akklimatisering vil optimere os forud for selve bestigningen - Dette er nøgleord for denne ekspedition. Nu er det din tur

Et smukt og legendarisk bjerg - et absolut ”Must Do” for den eventyrlystne bjergbestiger.

5.jpg
 

Aconcagua med Urth-Adventures

Turen starter i den smukke by Mendoza for foden af bjergene. Byen og området er verdenskendt for dens vinproduktion og konstante klima. Herfra bevæger vi os mod Aconcagua National Parken og trekket ind mod bjerget. Vi har en tur på 3 dage før vi når Base Camp. Vores super Camp er udgangspunkt for de næste dage på og op af bjerget, hvor vi stille, men gennemtænkt akklimatiserer os til højden og det at skulle overnatte i telt på bjerget. Vi bestiger en 5000 meters top som forberedelse - inden Camp 1 i 5350m og Camp 2 i 5970m opbygges efter en nøje plan samt alt efter hvordan vejret arter sig. Topforsøget er langt, koldt og forholdsvis hårdt, men belønningen for at nå toppen er næsten ubeskrivelig.

Urth-Adventures tilbyder en ekspedition hvor vores set-up er specielt konstrueret for at optimere og give alle deltagere de allerbedste muligheder for at nå toppen. Vi er eksperter i den helt rigtige akklimatisering, som igen er en af faktorerne for vores store succes. Dette er en balance mellem aktivitet og den rette hvile. Velkommen til vores hjemmebane..

Dertil ledes turen af Skandinaviens mest erfarne Aconcagua guide!

Aconcagua er ikke et teknisk svært bjerg at bestige, men det er højt og 6962m kræver hårdt arbejde, mod, fysik og den helt rette plan for at nå toppen og komme sikkert ned igen.

EKSTRA: Vores tur starter allerede inden afgang til Argentina og Urth-Adventures tilbyder gruppesamling, fællestræning, udstyr og personlig rådgivning til hver enkelt deltager. Vi tager din bestigning seriøst og giver dig derved de bedste muligheder for en fantastisk tur.

Vi har været der, nu er det din tur..

5.jpg
FullSizeRender+web.jpg
1.jpeg
1-21.jpeg

Grupperejse

Pris fra: 35.995 kr

1. Afgang: 20/12 2019 - 8/1 2020

2. Afgang 10/1 2020 - 29/1 2020

(få pladser tilbage)

Højdepunkter på turen

· Stærkeste set-up og bedste akklimatisering forud for selve bestigningen.

· Lille team af deltagere

· Jakob Urth som lead Guide

· Den smukke by Mendoza – vin og kultur

· Smuk vandring i enestående natur

· Etablering af højde Camps i 5350m og 5970m

· Den bedste service, mad og Base Camp på hele bjerget

· Stærke og venlige Argentinske guider

· Hårdt arbejde, tunge rygsække, mange højdemeter og kolde fingre

· Smukke udsigter, mange grin, nye venskaber og fantastiske oplevelser

· Topbestigning af Aconcagua på 6962 meter

· Afskedsmiddag i Mendoza

1-4.jpeg

VIP/Private Guide

Vi guider også fra 1:1 - 1:4 med den bedste service og stærkeste setup - din egen private ekspedition

Kontakt Jakob Urth og hør meget mere omkring mulighederne for et eksklusivt setup. Pris fra: 65.995 kr.

Turbeskrivelse - Day by Day

DAG 1: Afrejse København mod Mendoza og det Sydamerikanske kontinent.

En lang flyvetur venter og det samme gælder de fantastiske oplevelser. En god bog og lidt musik kan klart anbefales at medbringe. -/-/-

DAG 2: Ankomst Mendoza – Turen starter.

I lufthavnen bliver i modtaget af Jakob og en af de lokale guider som også følger og hjælper os på bjerget. Vi har en kort køretur til vores hyggelige og gode hotel i centrum af byen. Herefter byder Jakob på en lille forfriskning og vil fortælle om de næste dages program. Der er tid til at se lidt på den smukke og hyggelige by, nyde det varme klima eller måske bare slappe lidt af efter den lidt lange rejse. Om aftenen finder vi en restaurant til en fælles middag – måske tiden allerede er kommet til at smage nogle af de fantastiske specialiteter som Mendoza og Argentina er kendt for! I morgen starter turen mod bjergene. -/-/-

DAG 3: Los Penitentes og det første glimt af Aconcagua

Fra morgenstunden skal vi have styr på de sidste detaljer, inden turen går mod bjergene. Vi skal have købt vore personlige klatretilladelse – Peak Fee, som giver os lov til at besøge nationalparken og ikke mindst bestige bjerget. Vi skal have styr på det sidste udstyr som evt. kan lejes i Mendoza. Herefter har vi en smuk køretur i det til tider golde landskab op i bjergene. Målet er Los Penitentes i små 2700m. Byen er et gammelt levn fra en svunden tid, hvor heste og muldyr blev handlet i stor stil. I dag fungerer Los Penitentes som skisportsby om vinteren og samlingspunkt for trekkere og bjergbestigere om sommeren. Inden aftensmaden, kan vi forhåbentligt lige nå at få et glimt af Aconcagua inden solen går ned. M/-/A

DAG 4: Confluencia Camp 3360m – Første vandredag

Vi starter tidlig og har først en kort køretur foran os, før vi endelig kan starte trekket ind mod bjerget. Allerede fra Park Gaten kan vi se Aconcagua. Selv på afstand virker bjerget enormt! Vi ser toppen af den store og næsten 2600 meter høje Sydvæg. Heldigt for os, at vi skal bestige bjerget fra den anden side hvor sværhedsgraden er en helt anden. Trekket føre os over den store Horcones flod og vi følger dalen ind mod Confluencia campen i ca. 3360m. En smuk og fin tur på 4-5 timer. Vi overnatter i store Dome telte med fast bund og ståhøjde. Vi har eget spisetelt, toilet og der findes sågar et bad! Vores udstyr transporteres af mulas (muldyr som tager omkring 10kg pr. person) og vi går derfor kun med vores lille rygsæk med vand, madpakke og lidt ekstra tøj. M/F/A

DAG 5: Akklimatisering og trek mod Aconcaguas fantastiske Sydvæg i 4000m

Vi overnatter endnu en gang i Confluencia campen, og udnytter dagen til at optimere vores akklimatisering. Vi har en lang, men fantastisk smuk vandretur ind mod Plaza Francia og den gigantiske Sydvæg af Aconcagua. Vi følger en sidedal langs morænen opover, for til sidst at bevæge os på kanten af den store gletscher til ca 4000m. En ubeskrivelig smuk tur som virkelig belønner os med udsigter, men først og fremmest følelsen af endelig at være i bjergene. Det er også i dag vi skal have lavet det første officielle og obligatoriske lægetjek. På Aconcagua turen tjekkes vi flere gange inden selve bestigningen kan begynde. Det er med til at sikre at vores helbred er i orden og dermed at vi sikkert kan påbegynde en bestigning af et bjerg på næsten 7000m. M/F/A

DAG 6: Base Camp – Plaza de Mulas i 4250m

Vi starter tidligt og nyder en fantastisk solopgang, alt imens vi sætter kursen op igennem Horcones dalen – vores mål er Aconcagua Base Camp. Plaza de Mulas i ca 4300m. Dagen bliver lang og forholdsvis hård. Der venter os en tur på 7-9 timer igennem et meget varieret landskab som stille og rolig stiger hele vejen. Ofte en tur som er blæsende, støvede, udfordrende og hvor solen bager fra en skyfri himmel. Vi bærer igen kun små rygsække og alt vores bagage bliver transporteret direkte til Base Camp. Vi bor i fast teltlejr, hvilket vil igen sige, at vi sover i ét stort og rummeligt fællestelt med faste senge og fuld ståhøjde. Derudover har vi også her vores private spise- og opholdstelt samt toilet. Der er ligeledes mulighed for et bad.
Under opholdet i base camp har vi vores egen kok, som sammensætter gode og energiholdige måltider. Dette samlede set-up skaber de perfekte rammer om bestigningen. M/F/A

DAG 7: Base Camp rest day – forberedelse til ekspeditionslivet

Efter et langt trek i går er der dømt hvile og tilvænning til ekspeditionslivet i Base Camp (4250m). Vi skal bruge de kommende dage her. De er tilrettelagt sådan, at vi skiftevis presser og restituere kroppen. Vi bruger dagen på gennemgang af det udstyr vi skal bruge høj på bjerget og endnu et lille lægetjek må vi igennem. Base Camp er som en lille by og i højsæsonen vil der være op mod 100 telte her. Der findes et WI-FI telt og en lille kiosk. En super dag i en fantastisk camp. M/F/A

DAG 8: Akklimatisering og udstyr til Camp 1 i 5300m

Udfordringerne starter og i dag bliver første dag på bjerget. Vi skal have lagt et depot i Camp 1 som forberedelse på vores ophold her i løbet af de næste dage. Stille og rolig bevæger vi os op af bjerget – rygsækken føles måske tung, men udsigten over bjergene er enestående. I Campen bruger vi min. et par timer på at organisere vores gear og samtidig optimere vores vigtige akklimatisering. Turen op og ned tager omkring 8-9 timer. Tilbage i Base Camp nyder vi godt af vores fantastiske service med mad og drikke. Det er måske også nu at turens første bad skal tages! Overnatning sker igen i vores store telt og vi slapper af i messeteltet. En hård, men smuk første dag på bjerget. M/F/A

DAG 9: Rest day i Plaza de Mulas – 4250m

En tiltrængt rest day hvor vi dog stadig har et par opgave at se til. I dag er det vigtig at få spist og hydreret os optimalt så vi er klar til de næste hårde dage på bjerget. Der er tid til at slappe af i solen, læse bog eller bare få nogle timers ekstra søvn. Vi skal ligeledes have gjort klar til de næste dage hvor vi flytter op på bjerget. Jakob og de lokale guider vil afholde et bestigningsmøde hvor opholdet på bjerget og topforsøget gennemgås. En dag hvor vi nyder det at være i bjergene og at akklimatiseringen for alvor begynder at virke. M/F/A

DAG 10: Camp 1 – Campio de penitentes 5300m

Selve bestigningen starter og vi flytter det sidste udstyr med op til Camp 1. Efter etableringen nyder vi det endeligt at kunne opholde os højt på bjerget. Madlavningen står vi selv for i samarbejde med guiderne og hvis vejret er godt nyder vi de sidste solstråler over bjergene. Sne som vi smelter til drikkevand, finder vi uden for Campen. Det bliver hurtigt koldt i denne højde, så den første nat på bjerget nydes ofte tidligt i soveposen. Jakob og guiderne begynder nu for alvor at fokusere på vejrudsigter. Vi medbringer radio for at kunne kommunikerer med vores staff i Base Camp og andre guider på bjerget. M/F/A

DAG 11: Akklimatisering og tur til Camp 2 i 5970m

Efter en god nat i vores nye Camp er dagens vigtigste opgave, Akklimatisering. Vi nyder en stille morgen i teltet og begiver os op af bjerget. Er vejret og forholdene gode, tager vi lidt ekstra gear med op. Målet er at nå Camp 2 i små 6000m og derved optimere vores akklimatisering. Hvis vejret ikke er med os eller vi ikke føler os helt klar til opstigning, bliver vi i campen og laver kun en mindre tur op af bjerget. Højden vil i dag kunne mærkes, men det er ligeledes en vigtig del af vores forberedelser til toppen. OBS: Denne dag kan også bruges til til en bestigning af et andet +5000 meter bjerg og derved igen optimere vores gode akklimatisering. Jakob og guiderne vurderer gruppen - Vi er ét team og det er vigtig at alle godt forberedt på de næste dage. M/F/A

DAG 12: Camp 2 – Cólera i 5970m

Vi skal for alvor højt i dag og topforsøget tager snart sin start! Vi starter nu turen til Camp 2 og den sidste camp inden toppen. Højden, vinden og rygsækken kan mærkes nu og stille og rolig vinder vi højdemeter og kommer derved tættere på vores mål. Vi bevæger vi os op i et goldt og koldt landskab, men hvor udsigten over Chile og Argentina er enestående. En tur på 3-4 timer. I Camp 2 er der ofte sne og meget vind. En guide er sendt afsted før os for at finde den bedste placering og derved igen optimere vores ophold og Camp. Vand skaffer vi ved at smelte sne og Jakob vil informere om den kommende topbestigning. Holder vejrudsigten og føler vi os klar, så er der afgang omkring kl 01 mod toppen. I Campen handler det kun om at få spist, drukket og sovet nok. En hård og spændene dag som belønnes med en fantastisk Campsite i små 6000m. Det er ikke hver dag det sker – nyd det! M/F/A

DAG 13: Topforsøg på Aconcagua 6962 meter over havet

Så er dagen kommet hvor toppen skal bestiges! Vi starter omkring kl 01 fra Campen og med pandelygter finder vi vej op igennem den kolde og lange nat. Det er nu at alt vores hårde træning på bjerget og tiden op til afgang skal førers ud. Nu at vi skal bevise hvad vi er vær og om vi virkelig vil stå på toppen af Sydamerikas højeste bjerg. Omkring solopgang er vi i ca. 6400m og et fantastisk lys åbner landskabet under os. Skyggen fra Aconcagua kan ses langt ind i Argentina og ligesom fuldender de minder som for altid vil være i os. Aconcagua er høj og kold, men det er bestemt en top som er værd at kæmpe for. I 6660m når vi en klippehule som også udgør sidste stop inden toppen. Vi optimerer vores tøj og gear. Det er her Jakob og guiderne vurdere om vi tager hjelm på og måske rebet i brug . De 200m til toppen er hårde, men toppen kan nu ses og det giver fornyet energi. Efter i alt 7-10 timer når vi toppen og forløsningen er enorm. 360 grader rundt er der bjerge, men alle er under os! Et fantastisk syn og en endnu mere fantastisk oplevelse. En kamp og oplevelse for livet! Turen ned til Campen tager ofte omkring 4-5 timer. Trætte og sikre tilbage i Campen, handler det igen om at få spist og drukket og så trækker soveposen sikkert også. M/F/A

DAG 14: Ekstra dag til bestigning og akklimatisering

Er vejret ikke med os på planlagte tidspunkt, så venter vi. Er vi ikke akklimatiseret nok inden topforsøget, så venter vi. Denne dag er en ekstra dag som Jakob og guiderne kan vælge at bruge strategisk for at optimere vores bestigning. M/F/A

DAG 15: Ekstra dag til bestigning og akklimatisering

Er vejret ikke med os på planlagte tidspunkt, så venter vi. Er vi ikke akklimatiseret nok inden topforsøget, så venter vi. Denne dag er en ekstra dag som Jakob og guiderne kan vælge at bruge strategisk for at optimere vores bestigning. M/F/A

DAG 16: Camp 2 til Base Camp i 4250m

Efter gårdagens topforsøg er vi muligvis stadig trætte og endnu en nat i små 6000m hjælper ikke rigtig på det. Vi bryder Campen og pakker alt gear sammen. En guide følger med hele vejen ned, mens Jakob og endnu en guide bliver tilbage og pakker telte og affald sammen. Alt må med ned, for vi efterlader ikke andet end fodspor på bjerget. I Base Camp bliver vi godt modtaget af vores staff og kokken har allerede forberedt et godt måltid til os. Vi nyder den relative tykke luft og fejrer vores bestigning med hele vores staff og guider. M/F/A

DAG 17: Base Camp til Los Penitentes og Mendoza i 750m

Vi starter tidlig og går den lange vej tilbage mod Park Gaten. I den smukke dal begynder vegetationen stille at vende tilbage som vi bevæger os nedad og samtidig med at luften mærkes tykkere kommer også kræfterne tilbage. I Confluencia Campen holder vi pause med lidt snack og koldt at drikke, inden vi har de sidste timers vandring til Gaten hvor vores private transport venter på os.

Vi stopper kort ved Los Penitentes for at organisere alt vores gear. Alt må med tilbage til Mendoza. Vi har vores egen bus og nu går turen mod byen og en helt anden verden. Ankomst på vores velkendte og hyggelige hotel bliver relativ sen, men så venter også rene senge og et varmt bad. M/(F)/- (alternativt bliver vi en nat i Los Penitentes inden vi kører mod Mendoza næste morgen)

DAG 18: Mendoza, vinmarker og afslutning

Tilbage i dalen og varmen er der nu tid til at se lidt på den smukke og dejlige by Mendoza. En by som rummer en fantastisk stemning, med smukke åbne pladser og bulevarder. Dertil et klima som bare gør at kaffen eller den gode vin må nydes udendørs. Er der lyst og stemning for det, har vi et helt specielt og eksklusivt mulighed for at besøge en af områdes mange vingårde og smage den vin som Argentina og Mendoza i særdeleshed er kendt for. Om aftenen byder Jakob på en afskedsmiddag hvor vi fejrer en vellykket ekspedition. M/-/A

DAG 19: Farvel Argentina – afgang mod Danmark.

Morgenmad på hotellet og måske tid til endnu en lille tur i byen, inden vi kører til lufthavnen. Trætte i kroppen og fyldt med minder og store oplevelser fra bjerget, er det tid til hjemrejse. Måske denne bestigning har givet mod på endnu en tur i fremtiden.

Turen slutter i lufthavnen. M/-/-/

DAG 20: Ankomst Danmark

Efter en lang flyvetur, hvor tankerne med garanti falder tilbage på de mange oplevelser i Argentina, lander vi nu i Danmark og virkeligheden syntes nærværende når vi stiger ud af flyet på en kold vinter dag. Det er vel netop det der gør, at eventyr er værd at rejse langt for -/-/-/

This is what you get - Deltagerprisen inkluderer:

·       Transport lufthavn – hotel t/r i Mendoza

·       Transport mellem Mendoza og Aconcagua National Park t/r

·       Hjælp til at indhente personlig klatretilladelse (Peak Fee) til Aconcagua

·       4 nætter på hotel i Mendoza

·       1 nat på hotel i Los Penitentes

·       Transport af udstyr til Base Camp t/r med muldyr og heste. 20kg pr. pers.

·       Transport af udstyr til Confluencia Camp. 10 kg pr. pers.

·       Full Service in Base Camp. Alt mad, egne gruppe telte, messetelt samt toilet

·       Full Service i alle Camps på bjerget.

·       Professionelle ekspeditionstelte til Camp 1 og 2

·       Alt Camp udstyr – Gasbrænder, gryder, gas.

·       Lægehjælp og lægetjek under hele opholdet i Base Camp.

·       Opbevaring af ekstra udstyr i Mendoza og på bjerget.

·       Argentinske certificerede bjergguider

·       Dansk guide og ekspeditionsleder (Jakob Urth)  

·       Førstehjælpsudstyr på bjerget

·       Formøde i København og/eller Aarhus incl. frokost

Personlig vejledning og opfølgning omkring udstyr, træning m.v. efter tilmelding på turen.

Rabat på udstyr i Friluftsland

Ekstra stuff - Deltagerprisen inkludere ikke:

·       Flybillet Danmark – Mendoza t/r

·       Personlige udgifter – herunder udgifter til drikkevare

·       Ikke indikerede måltider i Dag til Dag beskrivelsen. ( M/F/A )  

·       Personligt udstyr

·       Peak Fee/bestigningstilladelse. Højsæson 1/11 – 31/1 ca. 780 USD

·       Drikkepenge til lokale guider, - ca. 100,- USD

·       Rejseforsikring

Need to know - info om Aconcagua