Carstensz Pyramide

Der findes i dag få rigtige eventyr tilbage – eventyr af den slags som kun en lille håndfuld udvalgte er bevilliget adgang til. Der hvor destinationen ligger så fjernt fra alfarvej, at der må rejses langt og dybt i flere dage for at nå frem. Der hvor du fysisk presses til dit yderste, og der hvor nogle af oplevelserne fremkalder en blanding af æresfrygt og hjertebanken og hvor mødet med de lokale – kun iført iøjnefaldende penisfutteraler og fjerpiercing i næsen – er som skåret ud af National Geographic. Præcis sådan et eventyr er Urth-Adventures ekspedition til ’Seven Summit’ toppen Carstensz Pyramide i den indonesiske provins Papua på øen Ny Guinea.

P1170915.jpg

NYHED - Carstensz Flash Expedition - 12 dage

Vi har også special designet en Flash ekspedition - Helicopter in/out Base Camp og hele fire dage til akklimatisering og bestigning - Bedste setup og high-end service. 12 dages eventyr til et af jordens mest isolerede bjerge. Max 4 deltagere og Jakob Urth som lead guide.

1ec47c_31db1e99a21944fc8673794eada00ccc~mv2.jpg

Carstensz Flash

12 dage in/out - 31/10 til 11/11 2019

Max 4 deltagere + 2 guider

Bedste setup og high-end service

pris fra: 82.500,-Dkr

Carstensz Trekking Expedition - 22 dage - The normal route

Traveling-Au-Cheval-on-the-summit-ridge-of-Carstensz-Pyramid.jpg

Pris & Afgang

fra 72.000,-Dkr

1) Heli/Flash 12 dage - November : 31/10 - 11/11 2019

Pris fra: 82,500-Dkr (max 4 deltagere)

2) Trekking 22 dage - Oktober: 20/10 - 10/11 2020

Pris fra: 72.000,-Dkr (max 8 deltagere)

3) VIP/Private Climb (kontakt for info og setup)

Guide fra 1:1 med Jakob Urth


Best of Carstensz

  • Ægte eventyr på verdens næststørste ø Ny Guinea blandt ukuelige stammefolk, der stolt holder tusinde år gamle traditioner i hævd

  • Bestigning af ’Seven Summit’ bjergtoppen Carstensz Pyramide (4,884), som anses for at være den sværest tilgængelige

  • Et langt og krævende trek…der bringer os igennem uberørt natur og sjælden tropisk urskov i et af verdens mest afsondrede hjørner

  • Tid på Bali til at nyde øens oprigtige gæstfrihed, fascinerende Hindu templer og det Indiske Oceans kridhvide strande

  • Lange hårde dage i endeløs tæt regnskov

  • Hygge ved bålet og overnatning blandt lokale stammefolk

  • 100% eventyr - og alt det midt imellem. Oplevelser for livet

Det imponerende 4,884 meter høje bjerg Carstensz Pyramide stikker som en hajfinne op fra den tætte regnskov dybt inde i Papua på den vestlige del af verdens næststørste ø Ny Guinea. Carstensz Pyramide - lokalt kendt som Puncak Jaya er det højeste punkt i den ækvatoriale kalkstensbjergkæde Sudirman, og er med på listen over de syv eftertragtede ’Seven Summits’ for verdensdelen Oceanien.

P1170915.jpg

 Vi har været der…Nu er det din tur 

Bemærk: Da denne tur først har afgang i efteråret 2020 er der god tid til forberedelserne og få lært sig de grundlæggende teknikker indenfor klippeklatring.(Urth-Adventures organisere træning - kontakt for info) I løbet af sommeren 2020 vil vi desuden afholde et arrangement med Jakob Urth, hvor tilmeldte til turen vil få en grundig gennemgang af udstyr og brugen af dette samt have mulighed for at stille spørgsmål til ekspeditionen. Dertil vil der være one to one vejledning, fællesmøder, træning i både Danmark og Norge ( norske deltagere) inden afgang.

Turbeskrivelse - Carstensz Trekking Expedition 2020

Dag 1. Afrejse fra Danmark

Med fly fra København til Bali og et fantastisk eventyr venter -/-/-.

Dag 2. Ankomst til Bali - Turen starter

Vi ankommer til Balis hovedstad Denpasar og køres til vores lille stemningsfyldte hotel, beliggende i en fredelig oase midt i den travle by Kuta omkring 15 kilometer fra Denpasar. Resten af dagen kommer blandt andet til at gå med procedurer vedrørende rejsetilladelse til Carstensz Pyramide samt en tur i poolen eller til stranden. -/-/-.




Dag 3. Dag i Bali på egen hånd

Mens vores repræsentanter i Bali ordner de sidste formaliteter - som der er rigtig mange af, har vi tid til at kigge os lidt omkring på øen. Der er lagt op til, at du tilbringer dagen på egen hånd, og der er nok at fornøje sig med afhængigt af dine interesser. Er du til hvide strande og turkist vand kan vi anbefale en tur over til den hyggelige og fredelige ø Nusa Lembongan, hvis 7000 indbyggere primært lever af at dyrke tang. Her er mulighed for at bade, snorkle, dykke, surfe eller bare nyde dagen på en af de smukke strande med navne så eksotiske som Jungutbatu, Mushroom Bay eller Dream Beach. Hvis din mission er, at komme hjem med et af de klassiske billeder af grønne rismarker, er Tegallalang landsbyen i det centrale Bali et yderst pittoresk sted. Endelig, hvis du er mere til det kulturelle, så forlyder det, at Bali har flere templer end huse… som alle vender enten mod bjerge, havet eller solopgangen. Ikke langt fra Katu ligger Pura Luhur Ulu Watu - et af øens helligste templer, som beskytter Bali mod de onde ånder i sydvest. Det etnografiske museum Negeri Propiusi i Denpasar, med en meget fin samling af balinesiske antikviteter og kulturelle objekter, er også være et besøg værd. Efter en god lang dag på Bali kører vi efter midnat til lufthavnen, hvor flyet til Papua venter. M/-/-.


Dag 4. Ankomst Papua. Forberedelse til trek

Turen med natfly fra Bali til Papua tager knap fire timer, og bringer os ved daggry til den lille by Timika. Her bydes vi velkommen af vores samarbejdspartner, som vil være sammen med os de næste par uger og sammen med Jakob Urth guide os den lange vej til toppen af Carstensz Pyramid… og tilbage igen. Vi køres til vores hotel og bruger dagen på at forberede bestigningen. Både vi og bagagen skal vejes, så alt er klar, når det lille charterfly i løbet af morgendagen vil transportere os det sidste stykke ind i Papuas dybe jungle og til trekkets start. Hvis tiden tillader det, går vi en lille tur i området, kigger ind på markedet, får hilst på de venlige og imødekomne lokale samt nyder den smukke natur omkring os. Vi overnatter på hotel i Timika. M/F/A.

Dag 5. Charterfly til Illiga dalen. Telt camp i landsbyen Pinaba

Efter morgenmaden tager vi tilbage til lufthavnen og med charterfly til Illiga – en kort tur på godt en halv time. Illiga ligger i 2,400 meters højde øst for Carstensz Pyramide. Vores ankomst vækker begejstring hos dalens indbyggere, som uden tvivl vil slå følge med os til vores første camp ved landsbyen Pinaba, samtidig med at de snakker og spørger om alt mellem himmel og jord på et sprog, som nok de færreste i gruppen forstår! Illiga dalens beboere er primært fra Dani stammen, muligvis det mest fremtrædende stammefolk blandt de flere hundrede indfødte etniske grupper på Ny Guinea. Ud over at pakke og forberede det sidste til de næste dages trekking kommer dagen også til at gå med at hyre bærere til trekket samt besøge de lokale myndigheder for at få de sidste tilladelser til bestigningen. M/F/A.


Dag 6-10. Trek til base camp for Carstensz Pyramide.

I dag starter vi vores lange trek til Carstensz Pyramide base camp. Vi har hele fem vandredage til at nå fra godt 2000 højdemeter ved turens start til base camps beliggenhed i 4250 meters højde, og denne langsomme, jævne stigning i højdemeter betyder en optimal akklimatiseringsprocess som begrænser risikoen for højdeubehag på turen. Men det betyder ikke, at dette er et let trek. Allerede den første dag bliver du sat på prøve, da vi skal ud på en rigtig lang vandring igennem tæt, våd og mudret regnskov efterfulgt af en mindre opstigning ad bjergkammen bag Illiga, hvor trekkets første camp ligger. Dag to på trek består af gentagende op og nedstigninger – dog i et mere åbent område. Vores camp på dag to ligger i en smuk floddal med de vildeste bregnetræer, der kan blive op til fire meter høje. Vandringen på dag tre tager os henover det gigantiske Kembalo plateau og derefter ind i uberørt urskov. Dag tres camp ligger med den første udsigt til Carstensz Pyramide regionen. Fjerde dag på trek er en af de smukkere og går hen over den mest vidunderlige højlandsmose, hvor adskillige dybblå søer og floder med det klareste, rene vand pryder landskabet. I dag kommer vi uden tvivl til at skulle krydse flere af floderne, hvor spændingen stiger i takt med højvandslinien! Dagens camp ligger ved udløbet fra Larson søen i circa 3700 højdemeter – lige hvor Kembalo plateauet ender og en massiv mur af sne og gletsjerklædte bjerge begynder. Femte og sidste dag på trekket tager os op forbi Larson søen og over det 4700 meter høje New Zealand pas – navngivet efter en New Zealandsk ekspedition i 1936, som aldrig nåede ind til base camp i Meeren dalen, fordi de ikke kunne finde passet over bjergkammen. Forhåbentlig sker det ikke for os – istedet skulle vi gerne midt på dagen nå over på den anden side af passet, hvor vores base camp ligger smukt i 4250 meters højde i et råt bjerglandskab af turkisgrønne gletsjersøer omgivet af forrevne lysegrå kalkstensklipper. Enkelte af bjergene har stadig gletsjeris på toppen, hvilket altid kan undre, eftersom vi befinder os ganske få grader fra ækvator. Et nybygget lille pensionat i dalens øvre del vil de næste dage danne rammen om vores topforsøg på Carstensz Pyramide og andre aktiviter i basecamp. M/F/A.


Dag 11-13. Bestigning af Carstensz Pyramide (4,884)

Af de følgende tre dage i base camp er det planen, at vi på den første dag vandrer til foden af Carstensz Pyramiden for at studere ruten nærmere og forberede bestigningen. Forhåbentlig tillader vejret, at vi på vores anden dag i base camp kommer på toppen, og hvis ikke er der lagt minst en ekstra dag ind i programmet som alternativ bestigningsdag. Dagen med topforsøget er en lang dag, der starter umiddelbart efter midnat og typisk varer mellem 10 og 14 timer afhængigt af vejrforhold, rutens tilstand samt gruppens størrelse og tekniske niveau. Ruten til toppen følger først en række eroderede kløfter i klipperne langs bjergets nordvæg førend vi kommer ud på højderyggen og fortsætter mod toppen. Terrænet involverer en del lettere klatring (hvor du skal have hænderne til hjælp) på god og solid kalkstensklippe, som heldigvis er ganske skarp og derfor giver godt greb for vandrestøvlerne – også i vådt vejr. De mest stejle og udsatte sektioner på ruten har fixreb, hvor du med en slynge og karabiner kan sikre dig selv på både op og nedstignigen. Jakob Urth og de lokale guider vil klatre først og sikre alle deltagere hele vejen op og ned af bjerget. På steder med større spalter i klipperne rapeller vi ned. I modsætning til mange andre topbestigninger skal vi beregne lige så lang eller længere tid på komme ned fra toppen af Carstensz Pyramide som på at komme op. Er vi heldige med vejret og har klar sigt, vil vi på toppen belønnes med en helt sublim udsigt til bjergkædens andre dramatiske toppe, hvoraf enkelte stadig har gletsjere på toppen. Vi har også udsigt til den tætte jungle og måske endda også kysten godt 100 kilometer ude i horisonten. Men så skal vi også være heldige, for Carstensz Pyramide er ikke ligefrem berømt for sine mange solskinstimer om året! Men udsigt eller ej – at have nået toppen af dette bjerg er en velfortjent bedrift, og en oplevelse man vil huske for livet. Godt trætte vender vi mange timer senere tilbage til vores base camp efter en krævende og utroligt spændende dag. M/F/A.

Dag 14-18. Trek tilbage til Illaga

Der er ingen vej udenom – vi skal hele og samme vej tilbage til Illaga, så på med gummistøvlerne og afsted. Der er ligesom på udturen afsat fire - fem dage til distancen, og vi forventer at være tilbage i Illaga i løbet af dagen på dag 17 eller 18 M/F/A.

Dag 19. Charterfly til Timika

I dag skal vi med vores lille charterfly tilbage til Timika, hvor vi indkvarteres på vores hotel. Der er på nuværende tidspunkt givetvis en enkelt eller to, som er begyndt at se frem til et bad og måske en kold øl! M/F/A.

Dag 20. Med fly fra Papua til Bali

Det er blevet tid til at sige farvel til Papua og Ny Guinea og flyve til Denpasar i Bali, hvor vi checker vi ind på vores ‘sædvanlige’ hotel i Kuta. Resten af dagen er til fri disposition. Måske du har lyst til at få løsnet op for ømme lårmuskler i et af de mange fantastiske massage og spa steder, som Bali er berømmet for. Skal du have købt en ren t-shirt til hjemrejsen eller en souvenir, så skulle Seminyaki nord for Kuta være Balis shopping mekka og også stedet med øens største og bedste udvalg af restauranter. Endelig, hvis du ikke har fået nok af vand på turen, kunne en sidste dukkert i det lune Indiske Ocean måske også friste. Om aftenen finder vi en hyggelig restaurant til en festlig afskedsmiddag med hinanden og ekspeditionen. M/-/-.

Dag 21. Dag i Bali. Med fly retur til Danmark

Ud på eftermiddagen kører vi til lufthavnen og tager med flyet tilbage til Danmark. Formiddagen på Bali inden afrejsen kan bruges på en tur på stranden eller lige nå at få presset det sidste eventyr ud af turen i eller omkring Kuta. (Turen slutter i lufthavnen) M/-/-.

Dag 22. Ankomst Danmark.

Endnu en flyvetur og kæmpe oplevelse rigere ankommer vi til Danmark. Måske allerede med tanker og planer på nye eventyr. -/-/-.

P1170915.jpg
På vores Heli/Flash 12 dages afgang flyver vi direkte t/r til Base Camp

På vores Heli/Flash 12 dages afgang flyver vi direkte t/r til Base Camp

Good stuff to know - info om Carstensz, pakkeliste mm

Her finder du pakkeliste, info og gode råd omkring turen